Dette er en afskrift af akt i tingbogen. Hvor der er tvivl om teksten er ord skrevet i (parentes).
Akt: Skab A Nr. 467 III
4431
Stempel: 2 Kr - øre
Undertegnede ejere af Mtr.nr. 6a Vanløse giver herved Københavns Belysningsvæsen en fra vor og efterfølgende ejeres side uopsigelig tilladelse til at lade anbringe master med tilhørende ledninger og eventuelt fornødne skråstivere og barduner samt til at lade lægge kabler i jorden til brug ved etableringen af elektricitetsforsyning.
Nærværende tilladelse, der vil være at tinglyse på foliet for Mtr.nr. 6a Vanløse, må ikke udslettes af tingbogen uden Københavns Belysningsvæsens samtykke. Tilladelsen respekterer de i ejendommen alt tinglyste pantehæftelser og servitutter, med hensyn til hvilke sidste der henvises til ejendommens blad i tingbogen.
Tinglysningen skal ikke være til hinder for ejendommens prioritering eller omprioritering.
København, den 28-8-1932.
(Underskrifter)